Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

Er du nybagt mor eller far? Tillykke med den lille. Det er en skøn tid, som du og din partner skal nyde. Det er også en tid, hvor praktikken skal gå op i en højere enhed. Som nybagte forældre er det altid en god ide at være på forkant med det praktiske. Derfor får du herunder en liste med de ting, du bør pakke i pusletasken.

Bleer:

Hav altid rigeligt med bleer i pusletasken. Det er en ærgerlig situation at stå og mangle bleer, hvis du er ude på tur sammen med dit barn.

Sutter:

Pludselig får din baby brug for en sut. Hav derfor altid en eller to ekstra sutter i pusletasken. MAM laver gode kvalitets sutter og sutteflasker til rimelige penge.

Vådservietter:

Skal du skifte baby et sted uden vand og sæbe? Så er vådservietter guld værd. Desuden er vådservietter skønne, hvis dit barn har griset lidt for meget med maden.

Skiftetøj til mor og baby:

Hav et ekstra sæt tøj med i pusletasken til dit barn. Er uheldet ude, er det rart at kunne give baby rent tøj på. Skulle du være uheldig at baby f.eks. gylper på dig, er det rart, at du har en skiftetrøje til dig selv med i tasken.

Håndklæde, klud og stofbleer:

Når du skal skifte dit barn, er det rart at have et håndklæde med, som du kan lægge den lille på. Hav gerne en vaskeklud med hvis du skifter på et toilet med adgang til vand. Ligeledes er en stofble rar at have med i tasken.

Affaldsposer:

Står du i den situation at skulle skifte dit barn et sted uden skraldespand i nærheden, er det en god ide at have et par affaldsposer med i tasken. Så kan du altid lægge den brugte ble i affaldsposen og smide posen ud ved nærmeste skraldespand.