At få et barn er uden sammenligning den største gave der findes. Der findes ikke ord, der kan beskrive den følelse man står med, når man pludselig holder sit barn i sine arme. At have skabt et nyt liv, som nu pludselig er meget håndgribeligt. For langt de fleste er dette forbundet med en kæmpe glæde, selvom det sætter ens liv på den anden ende.
Der findes også dem, hvor det at få et barn ikke er forbundet med uendelige lykke, nærmere tværtimod. Hvert år rammes omkring 6% af fødende kvinder nemlig af en fødselsdepression. Hvor slemt man bliver ramt, er naturligvis meget forskelligt, ligesom der er mange forskellige grunde til det. Hos nogen giver det sig udtryk som gener og irritationer mens det for andre udvikler sig til en egentlig depression.
En fødselsdepression kan blandt andet medfører nedtrykthed, gråd der er svær at kontrollere, mangel på evnen til at glæde sig, søvnløshed eller træthed (og ikke kun på grund af barnet), nedsat appetit og endda selvmordstanker. (kilde: Sundhed.dk)
Det vides ikke helt hvad der ligger til grund for lidelsen, for man kan få og glæde sig en hel graviditet for at det så vender, når barnet kommer. Det er som med andre psykiske lidelser ofte noget, der bunder i noget andet. Det er altså med al sandsynlighed ikke fødslen i sig selv, der har noget at sige. Eventuelle komplikationer kan dog være med til at udmatte moderen, hvilket kan gøre vejen til en depression lettere.
Hårdt for hele familien
Det er helt essentielt, at man er meget opmærksom på, at en fødselsdepression er værst for den ramte, men samtidig er det noget, der rammer hele familien. Baby og mor bør være i centrum i denne tid, og hvis mor er deprimeret og måske endda har svært ved at tage barnet til sig, skaber det en kæmpe udfordring. Det er livsvigtigt for såvel mor, som barn, far, søskende at man får professionel hjælp. Ofte kan man få hjælp omkring depressioner hos en psykolog, hvilket dog afhænger meget af hvor slem lidelsen er, og hvor hårdt man er ramt. I nogle tilfælde er det psykiatrien der skal tage over.
Alt hvad der foretages skal naturligvis ikke kun være for moderens bedste, det skal også være for barnet, der er dybt afhængig af sin mor især i det første halve år.
Har man mistanke om en fødselsdepression, er det med andre ord helt nødvendigt at man reagerer på det med det samme.