Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

Der findes ikke nogle helt officielle tal for det, men det menes at omkring 4% af børn i alderen 4-6 år bruger briller. Det kan dog være meget svært at sige, om dette tal er et udtryk for hvor mange der burde bruge briller. Det helt store problem med børn i den alder og briller, er at de ikke selv kender behovet. De ved ganske enkelt ikke at de ser dårligt, og derfor er det langt fra i alle i den alder, der får briller, selvom det ville gavne deres syn.

Som forældre hjælper det derfor heller ikke, at spørge ens barn, og det ser godt, da det ikke vil have noget at sammenligne med, og derfor ikke vil kunne svare. I stedet skal man observere det nøje, hvis man har mistanke om nedsat syn. Du kan læse mere om, hvad du skal være opmærksom på her. 

Hvis et barn ser dårligt, kan det nemlig have nogle konsekvenser i forhold til indlæring, da det kan være svært at følge med i undervisning og holde koncentrationen, hvis synet ikke er godt. Så jo hurtigere man som forældre kan sætte ind, jo bedre muligheder giver man også sit barn.

Hvornår skal man være opmærksom?

Hvis du synes at dit barn begynder at gnide sine øjne meget, eller hele tiden kniber dem sammen, kan det være en god ide at begynde at observere det lidt nærmere. Begynder det at få hovedpine og tørre øjne, er det et godt tegn på, at du skal gøre lidt mere.

Børn under 10 år, skal altid til læge, hvis der er tegn på dårlige øjne. Hvor vi andre kan g til en optiker, skal øjnene undersøges lidt bedre på de små.